...................hvor gråspurvene vækkede os med deres morgensang. De sad på væggene i vores værelse, da der var siksaktage på blokken & fri luft over vægniveau i kippen af taget så der var gennemtræk. D.v.s. at man også kunne se ind til naboen, over den tynde bambusfletvæg, hvis man stillede sig op på en stol - så meget for privacy. Men når vi ikke sov, brugte vi kun den flotte overdækkede terrasse, Terry må det jo blive, med skøn udsigt til vandet mellem de skyggende palmer, der gjorde det muligt at gå barfodet omkring i sandet mellem øens bebyggelser, uden at brænde fødderne .

Det var ikke altid muligt nede på stranden, i det tørre sand. Øen ejes af en excentrisk franskmand, som langt det meste af dagen hang i baren & drak Miguel & røg Malboro, når han ikke sad ved sit eget bord til aftensmaden & fik det samme som os andre. At han var stået helt & aldeles af ræset, var klart for enhver. Jeg fik dog lidt fut under ham da jeg spurgte, om han var "le grand proprietaire". Så jeg fik lige pudset det franske en smule af. Det gik nogenlunde, hvis jeg ellers kunne få ham dysset ned til at tale tydeligt & i et roligt tempo - det sidste er altid meget svært med franskmænd ret lang tid af gangen. Han fortalte, at han havde lejet Pandan Island for 19 år med forkøbsret. Han havde boet der i 10½ år & udbyggede resorten, efterhånden som der var overskud til det. Han har så lavet en aftale med Coco & C&C Travel´s danske kunder om en tredagestur til hans ø, for 985,- DKr. Per næse. For os var det dog inkluderet i rejsetilbudet. Lige nu var de i gang med at bygge endnu 2 familiehytter. På nordsiden af øen gik 2 bådebyggere og istandsatte en stor yacht til krydstogt. I floden ved Sablayan var han ved at få repareret en mindre båd til dykkerudflugter. Bag baren gik han selv & puslede med en mellemstor banca, til transport mellem øen & Sablayan, så han ikke var afhængig af at leje både til passagerer & de daglige fornødenheder. Man kan godt sige at det meste var efter miljørigtig tankegang. Lyset på øen skylle der spares på, for ulig Coco var der ingen generator. Belysningen var lavet af små hvidmalede krydsfinerplader der skulle agere som reflektorer, på størrelse med en underkop, med en lille halogenpære i midten. På værelset ingen lys, kun det der kunne trænge ind fra Terry´s enlige pære. Der var med andre ord sort efter kl 18⁰⁰, som i en brøndgravers røv, hvilket man kan forestille sig ved bare at kigge ned i en brønd. Der var dog ofret en pære i loftet mellem bad & toilet, der således også lige kunne oplyse gang & trappen dertil. Hanevandet var som Lindholmvand, brakvand, så man følte sig en smule hjemme. Der var anbragt dunke med ferskvand fra Mindoro, til at skylle hår & tøj i efter vask, så salt kunne skylles ud, & det ikke lugtede. Så det meste selvhygiejne foregik i det blå hav, hvor især jeg, alligevel var det meste af tiden. Vi snorklede rundt foran bebyggelsen & fodrede fiskene med daggammelt brød, så man trak en hale af fisk efter sig.

Klokken 15³⁰ kom Jojo tilbage fra Sablayan, & vi gik øen rundt . Det første stykke var langs stranden, indtil vi kom til en klippekyst på østsiden. Her fortsatte vi på hårde klipper på ½ meter dybt vand, indtil vi kom til en lille lagune kaldet Wild beach. Her fortsatte de fleste gennem skoven på en lille sti gennem junglen, mens Tilde & jeg samt 2 til fortsatte med at gå på klipperne i vandet. Efter et lille stykke vej blev det ret besværligt, da skummet fra de brækkende bølger dækkede udsynet til fodfæstet. Vi siksakkede ud & indad for at undgå de få smalle, men meterdybe kanaler, hvor vandet med stor kraft løb tilbage til det dybe. Fra tid til anden var vi inde i store grotter med sandbund dannet af bølgernes erosion af de stejle klipper, & kunne kigge op til skoven gennem huller hvor vandet blev presset igennem ved kraftig sø. De var dog for små til at vi kunne kravle op igennem dem, så vi blev nødt til at fortsætte. Turen på klipperne blev længere & lidt farligere end vi troede, men pludselig mødtes vi med resten, der ikke havde set noget specielt liv, da franskmandens hund var fulgt med & løb foran, så eventuelle dyr var skræmt væk. Der var ellers mulighed for at møde store veraner, hvilket dem vi fulgtes med havde set dagen før. De havde desværre ikke nået at fotografere dem, da de var blevet temmelig overraskede & det er forbavsende hurtige dyr.

Lige inden vi startede trak der tordenskyer sammen om bjergene inde på Mindoro & det støvregnede hele turen rundt & ½ time mere, så her fik vi den første regn på turen, minus 2 korte byger, hvor vi begge gange sad inde i en bus. Da vi nåede tilbage spiste vi aftensmad, som mest bestod af det der var tilovers fra dagen før, men med en dejlig stærk suppe til forret. Jojo fortalte at han havde planlagt et stop under hjemturen, hvor vi skulle besøge en stamme af bjergfolk. Han bad os om hver især at købe småting, f. eks. slik, for omkring 35 pesos per næse, når vi kom til Sablayan. Annelie mente det var lidt fjollet at købe hver især, så hun foreslog fornuftigt nok, at vi kunne give hver 50 pesos & så i samråd med Jojo købe de ting som han vidste de havde mest behov for. Det syntes alle var en god ide & Jojo indvilligede i at lave en indkøbsseddel, da han var kendt med deres vilkår.

Vi nød solnedgangen & tog lidt billeder, men den var selvfølgelig ikke så flot som dagen før, da der ikke var så meget fugt i luften, der bryder lyset mod de røde farver & fordi der ikke var så mange skyer som dagen før, til at reflektere i. Til gengæld vrimlede det med ildfluer i palmetoppene & enkelte fløj rundt lidt længere nede .

Hele aftenen hyggede vi os med hele flokken i baren, hvor der var arrangeret en poolturnering.

Til sidst var der kun Bente & Jojo & jeg tilbage, samt en tjener der sad & sov på en plastikstol ved strandkanten, så vi måtte vække ham når vi skulle have en runde. Vi sad & snakkede om forskelle på Filippinerne & Danmark & løst & fast. Bl. a. kom vi ind på størrelsen af mellemamerikanske & filippinske bananer, så da jeg skulle forklare Jojo det, kom Bente med sin, på turen, hidtil bedste fortalelse : " Now you are overdriving ".

Dette er ingen tvang, MEN Pr@ben bliver så glad hvis du Emailer
en kommentar til hjemmesiden, eller gerne spørgsmål til rejserne.