.Mandag 27.9.1999  
  .
.
Stod op kl. 830 & fik lidt morgenmad & en masse appelsin- & ananasjuice, da man gerne skal være i god væskebalance, inden man tager ud for at dykke. Vi gik så over til dykkercenteret kl. 1030 Se billede & meldte os til et flaskedyk. Vi blev briefet om et dyk til 28 m i flere tempi, langs en brat nedadgående koralvæg til et lavereliggende fladt koralrev, men inden vi havde set os om, var vi strøget af listen & skrevet på et andet dyk ved Sabang på 2 vrag på 19 meters dybde. Det var lidt ærgerligt, men de anførte var taget afsted inden vi nåede at opfatte det. Først troede jeg det var p.g.a. mit "open water diver"- bevis, der normalt kun gælder til 18 meter. Men det var fordi der var for mange til en båd & vi, samt 2 tyskere kun var 2 sammen, så vi blev flyttet.

Men vi hankede op i udstyret Se billede & sejlede i banca det korte stykke til Sabang. Her gik vi direkte ned til de 19 - 21 meter langs en line til en dykkerbøje, der lå fast her. Vi blev fulgt hele vejen ned, af nogle ret store nysgerrige flade fisk der sagtens kunne fylde en hel tallerken. Se billede Se billede 30 - 40 meter fra linens anker kunne vi se det første vrag, Sabang junk som var resterne af en gammel kinesisk junke bygget af kratige planker, der var delvist rådnet væk. Det meste af agterskibet var gnavet væk af tidens tand. Der var en sværm af småfisk på dette vrag. Se billede Se billede Da vi havde opholdt os her et stykke tid, fortsatte vi omkring 50 meter hen til det andet vrag, Awencha wreck, som var et stålvrag af nutidig konstruktion, der var anbragt stående i stativ på bunden, kun for at give et dykkersite & et skjul til de mange fisk. Se billede Se billede

Det så en smule kunstigt ud, men det virkede efter hensigten, & det gav også grobund for starten til et nyt koralrev, der skal have noget fast at forankre sig i. Der skal helst være noget at gemme sig i før det rigtig vrimler med fisk, der er sjældent ret mange slags på barbunden, kun de mest nysgerrige arter. Derfra svømmede vi atter ca. 50 meter til et mindre, spredt koralrev der var omring nogle enligt liggende klippeblokke beliggende i 15 meters dybde. Se billede Se billede Her svømmede vi rundt til vi nåede ned til de 50 bar i flasken, der var aftalt som grænse, før vi skulle begynde opstigning. Vi gik stille op & tog et 3 minutters dekompressionsstop på 5 meter, Se billede Se billede inden vi sendte signalposen op så bådsmændene kunne se hvor vi ville dykke ud & gerne ville samles op. Det var et fint dyk, trods en del generende strøm fra siden, der hele tiden fik os til at ryge ind i hverandre. Det måtte vi bruge en del kræfter på at undgå, derudover var det kun 10 - 12 liters flasker, så derfor varede dykket kun 35 minutter, det korteste dyk jeg nogensinde har haft, også end da jeg ikke var så rutineret.

Vel hjemme på Coco fik vi endelig lokket Bente ud med "glassbuttom" båden, da Inger & Karen gerne ville med, selv om de havde prøvet det en gang tidligere. Så fik hun også set lidt af det som Tilde & jeg brugte så megen tid & kræfter på at udforske. Hun var selvfølgelig også dybt benovet, & havde bl.a. set en søslange magen til den vi så på Pandan Island. Det var også en ordentlig tur de fik, den varede over 1½ time, for skallede 120 pesos. Resten af eftermiddagen foregik for mit vedkommende i solvogn, anbragt i strandkanten, så jeg fik en skylle hver gang der kom en større bølge, herligt, Se billede jeg kan nemlig ikke klare bare at ligge stille & svede som et svin, trods det snart er en vanesag. Jeg bliver rastløs & får en nærmest kvalmende fornemmelse i den hede. Ellers plejer jeg at bevæge mig rundt, mens jeg kigger efter spændende ting i vandkanten.

Sammen med Poul & Karin, Ib & Inger, Henning & Annelie gik vi til vores sidste happy hour på denne ferie Se billede. Efter en let gang aftensmad, gik vi op for at pakke det meste ned, da vi skulle afsted rimeligt tidligt næste dag. Da vi havde pakket gik vi ned for at få et par drinks & sige farvel til personalet, som havde behandlet os rigtig, rigtig godt Se billede. Det var lidt trist at skulle hjem næste dag, men det var også ved at være slut med kontanter. Men ellers havde jeg gerne taget en måned mere.

.

Dette er ingen tvang, MEN Pr@ben bliver så glad hvis du Emailer
en kommentar til hjemmesiden, eller gerne spørgsmål til rejserne.

.
 
.