Op kl. 9⁰⁰ - Oh hvilket syn fra verandaen, da vi slog døren op . Palmer, blomster & flere palmer & blomster, et lille udsnit af stranden & poolen & længere ude Batangasstrædet. Solen ved at vinde kampen over de sidste dødsdømte skyer. Sveder som et svin. Morgenbuffet indtil kl. 10⁰⁰ med røræg, skinke, bacon, ristede champignon og tomater, varme kødretter med ris, samt alle mulige eksotiske frugter & melon-, ananas-, & appelsinjuice i spandevis, friskbagt brød & boller, the & kaffe - bare man var en bedre morgenspiser. Vi betalte hver 200 US$ i downpayment ved receptionen, for man kvitterer kun når man køber noget på Coco & afregner ved afrejse. Morgenmaden var betalt hjemmefra, men så havde vi da ikke de penge at passe på. Kikkede rundt på Coco, for at se på forholdene, & var oppe & prøve at krydse vores største hængebro, der er øverst oppe, ved en sti der omkranser hele resorten. Hvor er her lækkert.

Morgenbuffeten & varmen, samt jetlag & kun 5 timers søvn, har atter gjort os trætte, så vi gik omkuld igen & sov 4 timer, med ventilatoren på fuld knald, da her ikke er airconditionering. Dette var en fejl fra min side, ved jeg nu bagefter .

Da jeg atter vågnede indrettede jeg mig på verandaen for at skrive rejsedagbog midt i solen. Sveder som et svin. Gik en tur i poolbaren for at få en Bloody Mary inden "happy hour" (doppelt op mellem kl. 16⁰⁰ & 17⁰⁰). Dejligt at sidde i vandet & nyde sine drinks i denne varme. Her omkring kl. 17⁰⁰ begynder det så småt at blive mørkt & før man ser sig om er det allerede sket. Nåede også lige en tur i bølgerne på det lave før korallerne begyndte, vandet må være omkring 30° C. Turen op til hytten giver varmen, så vi nyder lige en enkelt gin & tonic før vi skal ned & have aftensmad. Verandaen er allerede vores foretrukne opholdssted, så fra nu af vil jeg bare kalde den for Vera, da jeg er træt at skrive det fuldt ud så mange gange. I loftet inde & på Vera har vi 10 - 20 gekkoer i alle størrelser, kravlende rundt i loftet, men de er så søde & gør os ikke noget - så dem nyder vi bare at sidde & kikke på. Desuden er de eminente til at fange insekter, der er knap så velkomne. Normalt sidder de bare i loftet rundt om lamperne & ser dovne ud, men når et insekt nærmer sig, tiltrukket af lyset, er de lynsnarre til at fange det.

Har det virkelig fedt, havet bruser højt, selv om det er et godt stykke herfra, cikaderne synger, en fugl synger søvnigt & monotont med - måske for at klage over al den støj - mens en hangekko lader sig rive med og bestiger en artsfælle af modsat køn i et solidt livgreb & et fast, men blidt bid i nakken, under Veralampens blinkende svage skær , mens vi diskuterer hvad vi skal bedrive morgendagen med. Nu må vi være kommet os over den lange rejse herned. Hvis man lytter godt efter kan man også høre resortens dieseldrevne elgenerator i det fjerne. Den er placeret tæt ved den store hængebro. Vi havde fået at vide hjemmefra, at da strømmen blev lavet sådan var elredskaber såsom hårtørrer & kogekander bandlyst, men flere har ignoreret det. Et kort dagligt strømsvigt hører med til dagsordenen.

Så har vi fået aftensmad & velværet breder sig efter en gang Coco seafood speciel : rejer, blæksprutte, grillet tun, stegt svine- & kalvekød i halvstærk carrysovs, serveret i en kokosnød foret med et foldet bananpalmeblad, så nødden ikke grises, & dertil kogte ris på bambusflettet tallerken, også dækket af et rundskåret palmeblad, så saften ikke løber ud gennem fletværket. Jeg hader seafood, men tog chancen, & det har jeg ikke fortrudt, det var rigtig lækkert. Men en Coco speciel måtte jo prøves. Under dineren var der et husorkester, der går fra bord til bord & lader os foreslå hvad de skal spille. Det består af 5 søskende, 3 brødre & 2 søstre, der alle synger helt vidunderligt, selv på svære tekster, så som titelmelodien fra Titanic. Bevægelserne?

En Tropical fruit plate med banan, ananas, melon, mango, papaya, & appelsin, finder også vej til maveregionen. Bert, overtjeneren kommer over for at snakke lidt, & overtaler os til at slutte af med en Irish coffee, vi er prisgivne & overgiver os uden kamp. Nu sidder vi & smalltalker med vore naboer Henning & Annelie, et dansk ægtepar, som også residerer over den anden halvdel af Vera, der er så bred at vi både kan snakke sammen, men også kan være os selv, da der er anbragt store krukker med høje planter i, ved væggen mellem vore døre. Skal vi snakke sammen læner vi os bare frem, eller står ved gelænderet.

Vi har skrevet os på en gratis tur med banca, til en af de mange nærliggende strande, i morgen kl. 9³⁰ - 11³⁰, for at snorkle lidt rundt.

Så blev klokken 2⁰⁰, med en night cap, mens vi kigger på stjernebilleder vi ikke kender & betragter gekkoernes umættelige jagt på insekter. I aften er her flere hos os, da naboerne har slukket deres loftlampe. Go´nat.

Dette er ingen tvang, MEN Pr@ben bliver så glad hvis du Emailer
en kommentar til hjemmesiden, eller gerne spørgsmål til rejserne.