Sov som sagt ikke, men gik direkte til morgenmad,
hvor vi snakkede med et par tyskere der gerne ville med til Puerto Galera. Vi ventede 30
minutter & en smøgs tid på dem, men så gad vi ikke mere & lejede Bidel
& båd. Vi ankom til Puerto Galera & gik lidt rundt. Gik ned på internetcafe´en som vi kendte, for at sende
endnu en par mails. Bente som sad i forbutikken
blev overfaldet af de sædvanlige sælgere, så jeg gik ud
for at jage dem væk, det lykkedes i første omgang da jeg truede med at smide den
største af dem i havnen. De gik, men vendte hurtigt tilbage, for atter at sælge,
men var
dog lidt mere afdæmpede, & mere indstillet på at bare snakke. En prøvede dog stadig
på, at sælge mig perlekæde, som jeg afslog, da jeg har haft så mange med hjem fra
Venezuela, & fordi låsen var for af for dårlig kvalitet. Det ville han gerne rette
så, efter 20 min. havde han sat ny lås på. Det kunne jeg jo ikke bare ignorere, så jeg
købte den til 120 pesos - 20 mere end han oprindeligt forlangte, for at få ro. Jeg
forærede den så til Katharina, vores internetcafe-værtinde. Jeg ved ikke om det er
noget særligt dernede, men hun blev glad da jeg satte den på hendes hals. Da vi forlod
cafe´en fik jeg til gengæld stukket en gratis delfinhalskæde, lavet af hajknogle i
hånden.Vi sejlede igen afsted med
Bídel & Co,
men blev enige om, at få dem til at sejle en omvej så vi
kunne bade lidt, selv Bente røg i bølgen, trods hun ikke kunne se bunden, det
er
store sager .
Da vi kom hjem var vi atter ude at snorkle. Da Bente
& Tilde ønskede at få en mani-& pedicure, tog jeg en 1½ times lur på stranden.
Da vi kom op til vera & fik os en sjus, kom Delia
for at snakke lidt, så hun fik lidt guf med hjem til børnene plus drikkepenge. Var inde
& se hvordan de boede, primitivt, men med alt hvad man behøver, & meget bedre end
hvad man ellers forventede, når man så hytten. De var mange på lidt plads. Fem personer
(når sønnen ikke var hjemme) på ca. 35 kvm. Hvoraf køkken-, opholdsrum med TV udgjorde
omkring 2/5.
I dag har vi meldt os til at spise japansk mad, det
lyder interessant, men først var vi ude & se på hanekamp, hvor vi kunne vædde på,
hvilken hane der vandt. Det var dog kun sådan at hanerne havde indbundne sporer, så de
ikke kunne såre hinanden, men den hane der kunne kæmpe den anden ud (bedst af 3 kampe)
over kanten af et bord, der var på størrelse med 4 sammensatte bordtennisborde, havde
vundet. Hanekampe er en af de største "sportsbegivenheder" på
Filippinerne .
Derefter måtte
vi til happy hour, inden vi
skal op & pakke til turen til Pandan Island. Bente & Tilde har fået lidt
rejsemave, det plejer ellers gerne at være mig der tager den tur, fordi min mave ellers
ikke tåler ret meget, men 7-9-13 har jeg ikke haft tendenser i år. I Venezuela var jeg
konstant på potten, alle 14 dage, så meget at, man blev øm af hele tiden at tørre
røv.
Den Japanske mad var en dejlig oplevelse. Først fik
vi Misosuppe, det smagte af fisk, syntes jeg, men det var ren grønsagssuppe. 
Bagefter fik vi friterede, panerede kæmperejer der
var pillede, undtagen halen, så der var noget at holde i, med sød soyasovs som dip &
grønsager dertil. 
Så fik vi sushi med sprødstegte grønsager. Der lå en "grøn ting" ved den rå fisk, formet
som et blad med stilk, som jeg troede var en dyr lille delikatesse, så jeg puttede den i
munden & opdagede at det var koncentreret peberrod - føj - jeg kan ikke fordrage
peberrod. Halvdelen fik jeg ud på tallerkenen, men resten havnede i hækken - & det
var meget tæt på at mit maveindhold kom med. Det var beregnet til at man skulle slemme
lidt af det op i den salte soya, der hørte til som dip, for at give den et lille pift,
& det var også helt godt.
Derefter fik vi choup soyi, med kalv, svin, &
kylling, igen med sprødstegte grønsager. 
Til sidst - dessert med alle de frugter vi som regel
også kunne vælge til morgenbuffetén. 
Bente nåede desværre kun
til 2. ret, da maven ikke havde det så godt, samt en gammel kone kan jo ikke sidde op den
halve nat & være frisk den næste dag (hihi). Tilde & jeg røg en tur i baren, bare for at slå mave, men endte op med at blive en fjerdedel halvrundtossede,
inden vi gik på vera, for at få en enkelt smøg & en night cap (en verastyggelighed
da vi manglede sodavand til sprutten). |