Vel ankommet til Saõ Paulo trængte vi til en smøg & en bajer, da der ikke måtte ryges i flyet, så efter at have vekslet et par hundrede dollars hver, fik vi lige klaret den sag, men sprang øllen over. Da vi var forsinkede fra Madrid af, besluttede vi at tage direkte til indenrigs lufthavnen, hvor vi ellers efter planen skulle have ventet i 4½ time. Det var en god beslutning for efter en halv times kørsel i taxa, nåede vi kun lige nøjagtig at checke ind & boardede med det samme, der var end ikke tid til en øl. Flyveturen fra Saõ Paulo til Rio de Janeiro var en kort tur på 30-45 minutter. Da vi lettede lød der et kort råb over højtaleren, der udløste almindelig latter i flyet, så jeg spurgte nogle der snakkede både engelsk & braziliansk, hvad vi gik glib af. Piloten skreg noget i retning af, "Yubiiii, vi flyver s´gu´ ", lige netop i take off.

Da vi ankon til Rio stod en chauffør klar med C&C´s logo i ankomstdøren & han kørte os til byen Buzios ca. 200 km. Nord for Rio, en køretur på et par timer. Buzios er en lille by som ligger på en lille halvø der med sine mange bugter byder på de flotteste strande, med hver deres særpræg, lige fra de store & overbefolkede & små øde. Byen er meget vellidt af brazilianerne, der i stor målestok holder ferie her, hvis de ellers har råd til det & der er endnu ikke overrendt af europæere. Ligesom der ikke ses dåsesamlere, tiggere, & hjemløse, hvilket bidrager til en tryggere atmosfære end f.eks. i Rio. Brigitte Bardot bidrog til byens popularitet i 60´erne, da Buzios var hendes favoritferiested i Brazilien, som hun opholdte sig en del i, da hun havde en Braziliansk kæreste. Om hun har fundet Buzios i forbindelse med, at hun undersøgte sine familiære rødder fandt jeg ikke ud af, men på havnepromenadens østlige ende var der en mindeplade for byens grundlægger Orla Bardot, så der kunne meget vel være en sammenhæng. Se i øvrigt www.buziosonline.com.br

Vores pension, Pousada Saint Germain, var et hyggeligt lille foretagende med omkring 12 værelser, en lille fritliggende udestue til servering af morgenmad , samt indeholdene en lille reception. Derudover var der en lille svømmepøl til at køle af i hvis det var for varmt. Stedet var ideelt da det lå uden for den pulserende "downtown", men ikke længere end at man kunne gå derned på 5 min.

Da vi var indlogeret & havde fået et par tiltrængte velkomstdrinks efter den lange tur, gik vi downtown for at få noget aftensmad. På vejen købte vi lidt til "Hjemmebaren" så vi kunne nyde en drinks på terrassen uden at skulle i værelsernes lille dyre køleskab. Det er helt i orden at købe hos købmanden & tage med på hotellet, ingen sure miner selv om vi fyldte det i køleskabet. Bente købte Brasser-brændevin til at lave Caipariña (kaiparinja) med, 1liter ~ ca. 25 kr. Jeg købte 1 liter Mortilla-rom ca. 8 kr. & et par liter cola der var dyrere end rommen.

Vi gik ned i byens mest omtalte gade Rua del Piedra, eller som vi siger på dansk Stengade. Her fandt vi en lille Italiensk restaurant, med borde på fortovet. Da de havde T-bone steak på menukortet, måtte søster & jeg have sådan en hver. Det vækkede gamle minder om vore stolte dage, ombord det gode skib Andante, på de store have omkring Sjælland & Fyn, hvor aftensmaden ikke sjældent var en grillet 450 grams "Tebong´ser"  4 min. på hver side, ved fuld power. Efter maden gik vi lidt rundt i bymidten der var fri for biler & med masser af restauranter barer, cafe´er & mondæne butikker.

Satte os et par steder & fik en Caipariña, der er brassernes yndlingsdrik der består af en vodka-smagende brændevin, der i en morter mases med et par kvarte limes & lidt sukker, fortyndes med masser af knust is. Den er vældig forfriskende, men kan være pisse sur hvis der forkert forhold af lime/sukker i. De andre var trætte, & ville gerne hjem & sove, men jeg syntes lige jeg var til fest & farver, så jeg entrede et sted med "levende musik for levende mennesker".

Stedet hed Fasion & da det var karnevalstid var der selvfølgelig sambamusik på programmet. I mellem alle gæsterne vimsede der et par professionelle dansere rundt & underholdt. Da den ene af dem så en kølig Skandinav hænge ud i baren, blev jeg straks hevet med ud på gulvet. Da jeg på mine ture i Venezuela måtte lære samba, marengue, lambada & hvad de nu ellers kalder deres versioner af vuggende/roterende hofter, gik jeg med på spøgen & gav den gas. Der var jo heller igen der kendte mig her. Det gik åbenbart så godt at hun ville have mig med på scenen. Det blev kun for en kort bemærkning da jeg jo er et ret genert menneske - specielt i større forsamlinger - har jeg det svært ved at være midtpunkt. Jeg gik tilbage til baren & snakkede med tilfældige mennesker. På et tidspunkt har jeg muligvis været ude for et bedøvelsesforsøg men jeg kan ikke sige det med sikkerhed.

Jeg snakkede med en sød livlig pige som ikke kunne stå stille når musikken spillede. Vi fik et par drinks sammen, men da jeg senere kom tilbage efter toiletbesøg syntes jeg at min "Cuba Libre" stod et andet sted & så "Flad Ud", jeg blev lidt mistænkelig, så jeg tog ubemærket den anden "Cuba Libre" ved siden af. Inden ret mange musiknumre senere var min nye veninde pludselig meget træt & hang hen over baren, indtil hun gik ud på gaden. Hun kunne selvfølgelig være den type der bliver fuld over de sidste par mundfulde. Jeg blev hængende et par timer endnu, men besluttede mig for at være på vagt, især når jeg var alene i byen. 

23/4-04

Sov lidt op på formiddagen, men nåede at få morgenmad inden de ryddede af. Der var en ganske flot "tag selv buffet" hver morgen her på hotellet, men ellers ingen forplejning - foruden der kunne købes lidt drikkevarer. Vejret var flot solskin, så henad kl.11 gik vi ned til havnefronten mod øst.

Tog et billede af nogle farverigt påklædte fiskere der stod på en lille ø af småsten & holdt i et tov. Hvorfor fanden hiver de ikke i det men står der & glor tænkte jeg. Det viste sig at være bronzeskulpturer med stråhatte, påmalede cowboyjeans & T-shirts en hyldest til byens mange fiskere. Vi gik over et forbjerg og kom til stranden Ossos. Her kom der små motorbåde der sejlede i taxifart til strandene. Ossos skulle betyde hvalknogler, som stranden var spækket med i gamle dage, da man her drev hvalerne op i sandet & parterede dem på stedet.

Vi snuppede en Taxibåd & kom efter en kort tur til stranden, Azeda, der betyder: den sure. Hvorfor stranden hedder sådan er der ingen der længere husker, men det var jo lidt for meget, så vi fortsatte over et kort stykke klippekyst & kom til en ret lille strand med lidt færre mennesker- Azedinho, der betyder: den småsure. Det kunne vi lige leve med. Vandet var dejligt, men havde det været ret meget varmere ville det ikke have været forfriskende. Ligge der & tænke på, at hjemme render folk rundt & skutter sig i februarkulden, som man selv gjorde 2 dage før yyyyyiiiiiihaaaaaaaaar det må udløse en Caiparinã.

Et par driftige brasser havde indrettet en gammel robåd til et udsalgssted for diverse drikkevarer, så man skulle ikke bevæge sig så langt. Skulle man have lyst til lidt fast føde kunne dette også klares, da der gik en fyr rundt med en lille bitte bærbar grill, & stegte forskellige småretter, bl.a. noget det bedst beskrives som en lukket pandekage med diverse forskelligt fyld på et spid. Det så lidt vel fedtet ud til min smag, især i denne hede - der vil jeg helst spise let kost.

En flot ung pige fra Argentina, der hed Vivien cirkulerede rundt på de 2 strande & forsøgte at sælge bikini-overdele, med matchende pandebånd. De så ret flotte ud, mem der var vist ikke det store salg i det, & alle bar jo en herude i forvejen. Hun spurgte om vi ikke skulle have nogle med hjem til Danmark. Næste gang hun var tæt forbi kaldte jeg hende hen & sagde at jeg havde overvejet, men at de nok ikke stod til mine nye pink højhælede så var vi venner - & hun kom & bød på smøger når hun selv trængte til en rygepause. Hun indrømmede at hun ikke tjente ret meget, men hun havde det sjovt & mødte jo en masse rare mennesker, så hvorfor ikke tage til Buzios & sælge bikinier på stranden? Ved 2 tiden kunne vi ikke tygge mere sol & sad allerede & gemte os halvt inde under vore håndklæder, selv om vi havde brugt faktor 8. Vi tog samme rute hjemad & var hurtigt på Pousadaen.

Ejeren Germano, der har boet & arbejdet i Danmark, var på arbejde & vi spurgte om det var muligt at arrangere en endagstur til Rio, for at opleve karnevallet. Hjemmefra havde jeg fundet en internetside, der oplyste at karnevallet gik fra den 21 - 24 februar, men det viste sig at være et show i et variate´hus på Ipanema. Skulle vi se det originale karneval, var det sidste chance i dag med afgang om 2 timer. Så vi fik travlt med at få et bad & pakke de ting vi skulle have med. Det kostede omkring 400,- kr. for transport & billetter, men så tæt på, & i det rigtige tidsrum, så måtte vi bare af sted. Det var lidt af en bumletur til Rio, men vel ankommet fik vi at vide at vi skulle holde os tæt sammen & om muligt løbe til indgangen, da der ikke var helt sikkert her.

Da det var begyndt at støvregne, blev vi nødt til at standse for at købe en cappa (engangs-regnfrakke). Det var noget der lignede en bagindgang vi blev sluset hen til. Vi kom godt ind & måtte klatre ret højt op på den tribune vi havde billetter til. Da det efterhånden tog overhånd med drab i gaderne har man valgt at bygge en sambadrom, der består af en kunstig gade på 1,5 - 2 km´s længde,med tribuner omkring, her optræder de bedst rangerende hold. Der er så opsynsmænd & mulighed for at kontrollere folk når de skal ind, men sikkerheden bygger nok mest på at det er meget svært at komme ud igen, så man er temmelig sikker på at blive taget hvis man forsøger noget her. Vores tribune lå foran de sidste 150 m. af sambadromen & var tilbagetrukket i forhold til de andre tribuner, så vi kunne ikke se op af gaden.

Showet startede lidt forsinket kl. 21.10, & der gik ca. 20 min. inden vi så de første optrædende. Det var helt vildt så mange optrædende der var. Der var i alt syv hold der optrådte. Hvert hold repræsenterer en stor sambaskole, men optoget er sammensat af mange små hold, så det ser ud som der kommer en gymnastiksal-fuld mennesker med samme slags kustyme. Der var alt fra store rober til de meget lidt dækkende g-strenge, hvilket også indfluerede på hvor mange personer der kunne gå i en række.Mellem hvert minihold gik nogle få kontrolører og sørgede for at holdene ikke blandedes & at rækkerne & tiden blev overholdt. Indimellem er der også nogle få solodansere, der som regel er kendte fra fjernsynet eller måske modelbranchen e.l., for ikke at tale om de store udsmykkede vogntog. Jeg tog et billede af de første 20 vogne fra hold nr.1, & glemte så at tælle, men tror jeg fik de fleste.

Desværre viste det sig senere at der var alt for lidt lys, selv om det var oplyst med store projektører. Så alle de billeder der er taget af ting langt væk, er bare nogle mørke brune plamager. Så der røg lige hen ved 30 billeder i "vasken" Ved slutlinien til venstre for os stod et stort digitalt ur, der talte ned fra 1 time & 15 min. hver gang et nyt hold trådte over startstregen, så det var den tid hvert hold havde at gøre godt med. Karnevalet er nemlig ikke bare for sjov, det er en benhård konkurrence mellem de forskellige skoler. Der gives point for mange kategorier, bl.a.: tema, musik, kostumer osv. I programmet var der skema, så man selv kunne føre sit eget regnskab.

Vi lod os fortælle at sambaskolerne styres af mafiaén, & derfor er det mest velfungerende der findes i Brazilien. Mafiabosserne er derfor meget vellidte, & ville blive valgt, hvis de stillede op til politiske valg, men de er kloge nok til ikke at stikke snuden for langt frem på den front. Nå - der kan skrives meget om showet, men det var enormt stort & varede helt til kl. 05.00. Vi sprang de 2 sidste hold over, da der kom vedvarende regn sent på natten. Det var i forvejen meningen at vi skulle droppe det sidste hold for at nå hjem til Buzios igen til omkring kl. 04.00. Karnevalet skal man opleve én gang i sit liv -live!

I dag er det meget overskyet & regner varieret, men vi tænker positivt - det er fint nok - vi fik alligevel for meget sol den første dag på stranden. Vi har sovet længe, da vi først var i seng omkring kl. 05.00. Holder en slapperdag i sengen med en knaldroman jeg har lånt nede i receptionen. Vi har reserveret den beach-buggy vi har til rådighed for en dag, til i morgen. Var nede for at få en burger, men der var voldsom kø hos McDonald, så vi fandt et "pizzaria". Der var 8 forskellige så vi bad om den med mest fyld & familia størrelse. Aldrig har jeg fået en ringere pizza. En bund der var smurt med et eller andet rødt, måske penslet med ketchup, lidt spredt løgringe, dækket af et lag ost, pyntet med ca. 4-5 snittede oliven & lidt soltørret tomat. Derfor anførelsestegn om "pizzaria". Det bedste man kan sige om den - den tog lysten til mad.

Vejret er blevet bedre i dag, solen skinner fra en skyfri, & luften er renset. Det har braget løs meget af natten. De længst varende tordenskrald jeg har hørt til dato. Poolen er brun af jord, der er vasket ud af blomsterbedet, som går fra huset & ned mod receptionen. Morgenmaden er ens hver dag, men ellers i orden. De har endda forsøgt at bage rugbrød & det er ikke så ringe endda.

Vi fik udleveret vores beach-buggy. Det skal nok blive spændende, der er et eller andet kabel der hopper af hele tiden, viser han. Håber det er kablet til benzinmåleren & ikke noget vigtigt. Vi får en kæde med hængelås til at slå om rattet, hvis vi forlader den. Hotelværten, Germano, der har boet & arbejdet i Danmark, & derfor taler flydende dansk, giver os et turistkort over halvøen & foreslår en rute. Han fortæller at vi skal passe på med at blive snydt af selvbestaltede parkeringsvagter der kræver P-afgift, hvis de ser deres snit til det. Så først ned & fylde lidt benzin på & så gik det over stok & sten.

Var nede omkring Azeda for at kikke efter Vivien, men hun var ikke at se - ærgerligt - hende kunne jeg godt have tænkt mig at invitere i byen, men så skulle jeg jo nok bare have slået til forleden. Det er nogle gange temmelig spændende, at køre med noget man stoler så lidt på. VW - motoren var jo ikke den kraftigeste, bremserne elendige & en kobling der var tæt på en "inde eller ude funktion. Det var ved at gå galt et sted hvor vejen var regnet væk for lang tid siden, da der var masser af vegetation, men vejen stoppede brat & der var en halv meter ned til jorden. Her gik "Rusty Bugsy" i to en halv meter fra kanten. I absolut sidste af 3 forsøg lykkedes det at bakke opad - bilen røg jo lidt frem i hvert forsøg der ikke lykkedes.

Kortet var temmelig simpelt så vi kørte lidt på må & få, da der var mange flere veje end der var tegnet ind på kortet, men vi besøgte flere skønne strande & nogle højtliggende udsigtspunkter. På en af strandene fik Jesper lavet sig en henna-tatovering for 50 real - han blev godt snydt her, men lod manden gå i gang, inden han havde aftalt prisen. Om aftenen gik vi ned til en godt besøgt restaurant hvor Bente & jeg fik en "Alt godt fra havet Gryde", med blækspruttearme, skaldyr & fisk, mens Jesper & Dan fik en stor steak efter nogle forviklinger. Ak den sprogforbistring. Senere nød vi alle lidt Sambamusik på Havanna, inden vi gik hjem til en nightcap på terassen.

I dag tog Bente & jeg på udflugt til Capo Frio der ligger ca. 100 km østnordøst fra Buzios, hvor vi skal på sejltur. Vejret er fantastisk & der skal lidt solcreme på. Busturen var der ikke så meget ved, men vi kiggede på det frodige landskab. Der var et par andre danskere med på denne tur. Vi gjorde hold i en større by for at købe sandwich m.m. Nede ved stranden havde vandet fra regnvejret forleden taget en ordentlig luns af stranden ved et regnvandsafløb.

Vi ankom lidt senere til en lille havn, hvor vi gik ombord på en motorbåd & sejlede af sted. Udenfor havnen bag en klippeø, lå en stor boreplatform i bølgelæ for Atlantens bølger, & mindede os om hvor mange resourcer dette enorme land besidder. Senere så vi en strand med en meget høj klit hvor der blev "kælket" & "skiet" ned af. Først besøgte vi "den blå grotte", hvor vandet p.g.a. bundforholdene så ekstremt azurblåt ud, men den var nu ikke særlig stor. Vi sejlede tilbage til en rigtig flot hvid & let besøgt sandstrand hvor vi spiste vores medbragte sandwich & badede ind imellem for at køle ned. Her var ren hvid sandbund, så der var ingen grund til at tage snorkelgearet på - jeg ved af erfaring at der skal være klipper eller vegation, hvis man skal se noget liv dernede.

Da vi tog af sted herfra igen øjnede jeg lige den hvide hals af en havskildpadde, der var oppe for at trække vejret & vi sejlede hen til den. Den havde lagt sig på sandbunden & vi sejlede videre, da de kan holde vejret i op til 20 min. Vi skulle besøge en strand mere & her var der ca.1,5 km klippekyst fra spidsen til stranden i bunden af bugten, så her blev jeg dumpet med snorkelgrejet på. Jeg ville have taget billeder, men da jeg checkede kameraboxen, var der vand i, så den røg ombord til Bente igen.

Der var heller ikke noget jeg ikke havde set før, foruden en havplante der til forveksling lignede nogle af de "cowboykaktusser" der stod på skråningerne, dog uden torne så vidt jeg kunne se. Der var ikke så mange fisk, men den knasende lyd af fisk der gnaver i korellerne var umiskendelig. Korellerne var allermest lave koreller der lå som et lag over klipper & sten - de er også set flottere andre steder. Vandet & bunden blev gradvis mere forurenet jo nærmere jeg kom stranden, det var meget tydeligt.

Jeg ankom ret hurtigt til stranden & fandt de andre. Vi satte os & fik et par svalende drinks & jeg nød synet af de mange flotte brune brazilianske kvinder, på dette fluepapir af en strand. Så et flot stort grønt firben, der kom ud af vegetationen ved siden af vores bord. Hjemturen var bare udturen revers. Om aftenen havde Jesper & jeg bare sådan lyst til en burger så vi gik til McDonalds & fik til sidst - efter mange forviklinger & 3 ekspedienters forsøg - det som vi bestilte ud fra kortet der endda var på engelsk. Hvor svært kan det være?????????

På vejen kom vi forbi en bronzestatue af Brigitte Bardot, så vi måtte have det obligatoriske turistbillede. Hun var også malet med farver, men der var blankslidt ved siden af hende på oversiden af den kuffert, hun sad & viewede ud over havnen på.

Om aftenen fik vi at vide, at vi ville blive hentet allerede kl. 6.30 & kørt til Rio, så jeg blev lidt harm over, at vi ikke blev spurgt. Vi måtte jo så op kl. lort, for at få et bad & morgenmad.

Rio de Janeiro (fortsættelse følger)

Hilsen Pr@ben.

Dette er ingen tvang, MEN Pr@ben bliver så glad hvis du Emailer
en kommentar til hjemmesiden, eller gerne spørgsmål til rejserne.