Op kl. 645. Det er overskyet, men
Delia -vores lokale Voldborg- mener at solen får bugt med skyerne i løbet af
formiddagen. En stor flok sorte myrer
& ligeså mange bitte små hudfarvede, løber rundt på verandabordet & leder
forgæves efter en pose Haribo saltbomber, som de har moret sig med i nat, efter vi gik i
seng, & som jeg smed ud, da jeg stod op , & havde fået et lunkent brusebad.
Delia fik ret, mens vi indtog vores morgenmad
forsvandt skyerne, & vi tog med nogle
bancaer til en strand i nærheden af
Puerto Galera, på halvøen Boquete. Da vi lagde til ved stranden var der kun nogle
enkelte mennesker, men pludselig var der ankommet et utal af sælgere med perler,
saronger, konkylier, ure, flettede strandtæpper & m.m. De forstod ikke, at vi gerne
ville være i fred, men blev ved med at nødde os til at købe i 2 stive timer. Værst gik
det ud over Bente, da Tilde & jeg var i vandet for at snorkle hele tiden, men Bidel
vores bådfører hjalp hende dog lidt, med at holde øje med vores tøj & holdt dem
lidt på afstand. Tilde & jeg fik skudt en masse billeder, af forskellige småfisk med
vores engangs- undervandskameraer.
Da vi kom tilbage til resorten skulle vi
selvfølgelig lige prøve at snorkle foran
Coco. Er du sindssyg, allerede 20 meter ude, med vand i skridthøjde var der mange fisk.
Vi fortsatte udad & det vrimlede med fisk i alskens former, farver & størrelser.
Fisk med snabler, selvlysende koboltblå, trompetfisk, lancetfisk, klovnefisk i
søanemoner & m.m. Alt sammen imellem alle former for koraller, også i alle farver
& former, hjernekoraller, takkede, paddehatteformede & masser af polypdyr. Jeg
fortrød helt at jeg tog så mange billeder ved Boquete for her er meget mere at se.
Men det er skønt ( Arriba man)
at
vide
at vi har et
koralrev lige udenfor døren, når man har lyst til at snorkle rundt. Godt at jeg tog alt
mit eget gear med, så jeg ikke er afhængig af at leje udstyr. De finner som Tilde lejer,
for 2 US$ pr. dag, er med fast sko & godt slidte. Så da jeg har sko alene &
dertil løse finner kan jeg føre hende baglæns ud mellem de store sten og koralblokke.Vi
ville skære fødderne uden sko, og det ikke er muligt at gå forlæns med faste finner,
mens jeg kan tage mine finner på når jeg er ude hvor man kan svømme. Det er atter meget
varmt & jeg sveder som 2 svin i farresæsonen. Tilde er allerede lettere skoldet, der
hvor hendes badedragt ikke har dækket på ryggen, det bliver noget af en tatovering hun
får der.
Om lidt skal vi til infomøde ved poolen i Dolphin2 -
baren, mens der er happy hour.
Der
vil
blive informeret om vore valgmuligheder i
forbindelse med den inkluderede 3-dagestur. Der blev forelagt 3 muligheder.
Den første er en tur rundt til forskellige strande
& øer omkring Coco med 2 overnatninger i telt på stranden eller i bancaerne, og selv
lave mad over bål, & fest om aftenen. Det ledes af Odie, en ung hippie-filippino.
Anden tur er en jungletur, hvor man bliver fragtet
til et bjerg, hvor man selv skal bære udstyr op i ca. 1200 meters højde, selv lave mad
& overnatte i telt en enkelt nat & så hjem igen d.v.s. ikke en tredagestur.
Den tredje mulighed er ny for os, da den ikke
figurerede i de papirer i fik derhjemme fra C&C Travel. Det er en tredagestur til en
lille ø, der hedder Pandan Island, som ejes af en excentrisk fransk kok, med hvide
strande & en lille uspoleret jungle på vestsiden af øen. Der skulle være mere
primitivt end på Coco, men dog OK. Så vi har besluttet at droppe jungleturen til fordel
for turen til Pandan, dels p.g.a. Bente´s dårlige knæ (mine kan også finde på at
gøre knuder, f.eks. ved lange cykelture), dels p.g.a. jordbundsforholdene efter typhonen,
& sidst men ikke mindst, p.g.a. varmen. Det trækker søm ud at gå 3 gange frem &
tilbage fra stranden til hytten.
Jeg aftalte bagefter med
receptionen, at vi kunne komme med et hold som skal hjemad, til Manilla i morgen &
retur i overmorgen for 10 US$ pr. næse. Jeg har e-mailet med et dykkerfirma hernede om at
komme til Ermita i Manilla for at købe en boks & dertil hørende kamera, som vil
gøre mig i stand til at tage billeder ned til 30 meters dybde. Det er meget billigere at
købe hernede. Jeg får her et kamera med motor & blitz, samt boks for samme pris, som
en boks til engangskameraer koster i Danmark. Vi skal så selv betale for et billigt
hotel, men får så en aften i Manilla. Jeg skylder vist nu, at sige at selv om jeg har
det lidt svært med varmen, er her helt paradisisk, hvis det ikke er feset ind hos
eventuelle læsere, & jeg synes at vores rejsebureau er helt reelle, uden dog at være
så blåøjet at tro de taber penge på det men, der er sørget for alle mulige
former for udflugter, gratis eller billigt, på egen hånd/guidet, eller dem hvor man
gratis skriver sig på en seddel, senest dagen før. Det virker virkelig som de helhjertet
ønsker at vi får en uforglemmelig rejse
. En ting er dog soleklart, her er ikke særligt
ældre-, handicapvenligt, da der kun er mørke stier, med masser af trapper. Al transport foregår pr. banca til & fra, da den
gamle vej hertil er vokset sammen til en smal skovsti, da naboindehaverinden der omslutter
Coco mod øens midte, & Coco´s ejer er raget uklar. Er der høje bølger, kan man gå
rundt om et lille forbjerg til et beskyttet sund, mellem små koralblokke &
skulderhøje klippeblokke, af noget der ligner vulkansk materiale, men kun ved lavvande,
& det falder sjældent sammen med høje bølger. Under sådanne forhold må man vandre
ad små stier over forbjerget, til det lille beskyttede færgested i sundet, eller endnu
længere, over et lille forbjerg til den anden side, også ad små stier & over et
hegn & videre til en lille landsby, Big La Laguna, derfra til en endnu mindre, Little
La Laguna & endelig videre til Sabang, hvor der er mulighed for at komme videre med
Jeepneys. |