Mens vi sejlede mod Wawa (Port of abra de ilog), var jeg så træt, at jeg smed mig på fordækket af bancaén direkte i solen, kikkede ned i vandet & faldt hurtigt i søvn.

Vågnede først da vi var ved at arrivere havnen. Her væltede det ombord med lokale der gerne ville bære vores gear i land, men Jojo vores guide sagde at lige her skulle vi helst selv tage vores grej & holde armene tæt til kroppen.

For ikke at vente for længe på at bussen skulle køre købte vi alle de resterende pladser , vi var 22 personer & bussen kunne have plads til 50, efter danske forhold. Så gik det ellers over stok & sten. Vejene var jordveje med store sten, men vi kørte med 90- 100 km/t, mens sten slog op i bunden af bussen & vi trak en kæmpe støvsky efter os. Hvis DSB holdt det tempo på vores gode danske veje, var der altid bus før   tiden. At se bagud var helt umuligt. Efter 15 min. kørsel fra Wawa skulle vi allerede til at krydse floder & vandløb, der havde skyllet jordvejen væk.

Så klager folk over små fartbegrænsende vejbump i Vordingborg kommune - are you crazy - så må de købe støddæmpere hernede, de kan åbenbart tåle hvad som helst.

Efter 1½ times kørsel nåede vi til Mamburao , hvor vi gik på marked, da vi havde ca. 1 times hvil. Vi gik dybt ind i det man i Marokko ville kalde kashbaen (overdækket markedsplads) til et kød & fiskemarked. Jeg er ikke særligt sart, men her lugtede af gammel våd hund, fordærvet fisk, uopvredet karklud m.m. Fisk & kød så udtørret ud i varmen & var dækket af fluer, selv om sælgerne gjorde deres for at vifte dem væk med halverede kokospalmeblade - fy da føj.

Kan ikke tro Coco´s mad kommer herfra for så ville vi da ikke klare kosten.

Så gik det ellers derudaf igen med 110 i timen, mest gennem flade rismarker til begge sider, okser der trak arder gennem markerne, vandbøfler der lå i floder & små vandhuller & slappede af i varmen & dækkede deres korpus med kølende mudder. Efter 3 timer i bus med støv, støv & atter støv gennem åbne vinduer i bussen, lyden af sten der slår hårdt op i undervognen & sære lyde der lød som gigantiske elektriske kortslutninger fra samme sted, nåede vi til et sted hvor vejen var skyllet fuldstændigt væk af den typhon der var her umiddelbart inden vi ankom til øen. Her måtte vi forlade bussen med vores bagage, for at klatre op over den jordvold der var sprængt ud af bjergsiden for at kunne dække det hul der var opstået, da vejen rundt bjerget var forsvundet . Her nåede vi ikke at købe alle sæder, så bussen blev fyldt til randen indeni & ovenpå & næsten udenpå, inden det gik videre mod Sablayan. Aldrig har jeg været så tæt på en kvinde jeg ikke kendte, eller havde intentioner om at kende, som på den bustur. Det som jeg troede var et enpersonerssæde, var altså beregnet til 2, & bussen kørte først da de syntes der var passagerer nok, men pyt, hun var ikke værst, lugtede godt, var temmelig skikkelig & tog mig ikke alt for meget på lårende.

Da vi nåede Sablayan bordede vi 3 bancaér, en til bagage, 2 til os selv, da vægten skulle fordeles således at vi kunne sejle ned til deltaet. Her måtte vi stige af i vand til over knæene, for at passere de sand- & mudderaflejringer som floden havde skabt, for at vade ud til havet, mens bancafolkene tog de få små kanaler der var mulige at stage/bære bådene igennem .

På´en igen & vi blev sejlet ud til en lille underskøn "bounty-ø" med rent ret grovkornet sand på syd & østsiden. Somme steder kunne man med kort tilløb, springe direkte på hovedet i vandet, da det gik så stejlt ned at det næsten var umuligt at gå op igen, da sandet skred under ens fødder, så man måtte svømme ind til 1-2 meter fra kysten, hvor sandet var almindelig fladt, men det gik meget hurtigt ned til 5 meters penge. Der var endnu mere simpelt end på Coco, men alt i alt O.K. - ikke eget toilet & bad på værelset, men da vi boede alene i vores ende af fem sammenbyggede værelser var vi alene om dette, så det var jo ligeså fint . Der var jo kun os 22 danskere på øen & masser af hytter. Som en lille attraktion havde resorten to pythonslanger i bur, de fik hver en stor høne, hver måned. Desuden havde de en hvidmavet havørn der sad i et træ, som den sjældent forlod. Folkene der passede dyrene sagde at den ikke var stækket, men at den kun fløj lidt rundt omkring i nærheden, den så ret tam ud.

Igen kunne vi snorkle lige ret ud for hvor vi boede . Fiskene var nogenlunde de samme, men der var en hel del store typer fisk, samt langustere, som vi ikke så på Coco. Her så vi bl.a. en ca. 60 cm. lang søslange, på tykkelse som en lillefinger, & stribet sort hvid på tværs, som en fangedragt.

Disse havslanger har ekstremt stærk gift - stærkere end almindelige slanger, da deres byttedyr & fjender er vekselvarme, hvilket betyder at stofskiftet er langsommere så giftens styrke må kompensere for dette. Desværre havde jeg glemt min ekstra film på Coco, så jeg løb tør for billeder ved bjergomstigningen på Mindoro.

Til gengæld for at skyde nogle billeder for Poul, lånte jeg hans små, men gode "rejsefinner", & skød ham forhåbentlig nogle gode fotos med hans engangsundervandskamera. Jeg tror jeg fik et rigtigt godt billede af en rigtig stor kleppert, ikke særlig farvestrålende, men stor nok til 6 personer, hvis man havde harpuneret den til aftensmad. Det var den største jeg hidtil har fået lov til at komme tæt på i et kort øjeblik indtil den havde tabt sin nysgerrighed & hurtigt forsvandt ud på det dybe grå, hvor lyset & farverne hurtigt forsvandt. Resten af dagen blev tilbragt i vandet indtil man hørte aftensmadsgongon´en.

Der blev serveret buffet med suppe & tre retter at vælge imellem, fisk, kylling & en pastaret ( det er vist standard for at ramme alles smagsløg ),der fandtes ikke a´ la carte, kun lidt småting at vælge mellem, hvis man ikke valgte buffet. Efter aftensmaden gik vi nogle stykker en tur langs vandet & oplevede en intens, men hurtig solnedgang, med alt fra mørk dybblå baggrund & skyer i ildrøde nuancer, med hvide haler væk fra solen, som sank sitrende & flammende ned bag øens konturer af klipper & stillestående irgrønne palmekroner. Desværre var vi ikke betænksomme nok til at tage kamera med, da vi kun lige ville orientere os lidt, & ikke regnede med at gå så langt væk - så vi skyder det i morgen.

Da det blev mørkt fik jeg et chok, for da jeg skulle på toilettet begyndte en konkylie som jeg tidligere på aftenen havde bemærket i hjørnet af trapperne, pludselig uden varsel at bevæge sig med en skrabende lyd. Jeg fik hentet lommelygten, & så at der boede en stor eremitkrebs, på størrelse med en knyttet hånd indeni. Mens jeg i stilhed betragtede dette sælsomme dyr, fornemmede jeg ved lyde & den smule jeg kunne se rundt, hvordan hele sandskovbunden kriblede af eremitkrebs der ledte efter føde. Alle sneglehuse & konkylier var beboede af eremitkrebs. Fra små bitte på størrelse med pissemyrer i små bitte skaller til halvstore konkylier indeholdende eremitter med de største ben som fingre på en hånd. Tager man dem op gemmer de sig et stykke tid, men vover sig så ud for at nappe en i fingeren - de er skam temmelig stærke - eller også er det bare mig der bliver lige forskrækket hver gang - de er ret hurtige. Der var også store vilde gekkoer, ca. 3 x større end dem vi hidtil havde set på Coco, personalet kaldte dem for modergekkoer, & de skreg højt, ligesom aber : ge - ko, ge - ko, deraf måske navnet. Da vi havde hygget os lidt i baren med de andre, der var heller ikke andet at lave, gik vi trætte til køjs & sov helt uden aircon/ventilator til...........

Dette er ingen tvang, MEN Pr@ben bliver så glad hvis du Emailer
en kommentar til hjemmesiden, eller gerne spørgsmål til rejserne.